Ropigerne på Lolland.



Til erindring om
ROEPIGERNE på Lolland,
er denne figur opstillet i Saxkskøbing.




        Roepigerne på Lolland på museer.

Link til gode sider, der fortæller historien om roepigerne.

Polak museet på Lolland
Flotte foto, af museeums genstande fra sukkerroe tiden.
Bemærk der er Copyright på billederne.

Sukkermuseet.
Det Polske museeum om roe tiden.
Immigrant museets artikler om ropigerne,
de første kom fra Sverige, men blev erstatet af Polakker.

Hjælp til søgning i Polen, med Cyndislist
Siden er på engelsk

Polsk rødder, vælg tekst også dansk.

Man må tage, de forskellige oplysninger med et "gran salt", da de ikke alle er helt korrekte.
Sukkerroen afløste rørsukkeret, sukkeret som var kommet fra De Vestindiskeøer, der blev sukkeret fremstillet af sukkerrør.
Produktionen af sukker via sukkerroer,
gjorde at det blev muligt for alle, at få råd til at købe sukker.

De fleste landarbejdere kom fra Galizien et området.
der oprindelig var et kongerige.
Som lå i det sydøstelige hjørne af det vi kalder Polen. Læs mere uddybende på Immigrations museets side om: Fra Galizien til Danmark.
I årene 1795-1918 eksisterede Polen ikke som selvstændigt land.
Alligevel opgav mange af de tilrejsende landarbejdere i Danmark,
at de kom enten fra Galizien eller fra Polen.
Polakkerne boede under dårlige forhold,
i barakker ude på markerne,
så skulle de ikke spille tiden på transport.

Efterhånden som nogle blev i Danmark,
blev der oprettet skolen hvor børnene fik Polsk undervisning.
Der kom en katolsk præst og der blev bygget kirker.
På Lolland-Falster blev der grundlagt 3 nye katolske kirker
mellem 1897 og 1916 - først Skt. Birgittes kirke i Maribo i 1897,
dernæst St. Franciskus kirke i Nakskov i 1913 og sidst Hellig Kors Kirke i Nykøbing F i 1916.
Kirkerne blev bygget for midler,
som de polske indvandrere donerede og ikke mindst for penge,
som de danske arbejdsgivere gav, for at deres ansatte skulle have adgang til præst og kirke.

Nogle fik tjent så meget, at de kunne etablerer sig i hjemlandet.
Man mener at der cirka var 4.500, der endte med at bo her permanent.
Der er bor stadig væk mange efterkommer på Lolland.
Nogle er flyttet rundtomkring i Danmark og resten af verden.

  Polske roepiger på Lolland - artikler

God artikel om roepigerne

Artikel om roepigerne i Wikipedia

Efter 1. verdenskrig, så var det slut med roepiger fra Polen.







Roepiger venter på stationen.

Pigerne sled på marken.

Gammeldags høst af sukkerroer.

Moderne høst af sukkerroer.

Moderne høst af sukkerroer.

Gammel sukkermølle på De Vestindiskeøer.










Opdateret d. 20.10.2012
Bemærkninger eller kommentarer bedes venligst sendt til: Webmaster