Hvad er Påske og hvad betyder det?


Påskeæg og gækkebreve:
Påskeæg kunne være en gave i forbindelse med gækkebreve.
Til påskens optakt hørte nemlig gækkebrevene, hvis forgængere er de såkaldte bindebreve, der går tilbage til 1600-tallet.
Kunne man ikke gætte afsenderens identitet, skulle der bødes med et lille gilde, et kys eller et påskeæg.
At bruge påskeæg som bod blev formentligt udbredt med brugen af de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos forlæggere, bog- eller papirhandlere.
Julius Strandberg udgav i 1870 sådanne gækkebreve, hvor der forneden er trykt, hvordan man bør gebærde sig med gækkebreve:

"Ifølge de gamle Regler for de, som ville sende Vintergiække, skal Afsenderen, dersom han inden Paaske bliver opdaget, yde Modtageren Tribut, der sædvanlig bestaar i Paaskeæg eller en Billet til Theatret."

At sende en hilsen på postkort ved påsketid var i de første årtier af vort århundrede også ganske udbredt.
Før telefonen var postkort en helt uundværlig kommunikationsform, men postkort med påskemotiver har ikke som julekortene bibeholdt samme position.
Tekst: Lene Floris, Nyt fra Nationalmuseet


Betydning:
Begrebet påske optræder første gang i Biblens 2. Mosebog.
De kristne fejrer påsken for at mindes Jesu lidelse, død og genopstandelse.
De kristne er imidlertid ikke de eneste, der fejrer Påsken.
Jøderne fejrer den ligeledes fordi det var det tidspunkt hvor de drog ud af Egypten mod "Det forjættede land".



Følgende er hentet på Præstevang sogns hjemmeside.
Påsken er de kristnes største højtid. I Påsken fejres den dramatiske kulmination på Jesu liv: hans henrettelse og hans genopstandelse. Disse begivenheder er altafgørende for den kristne tro.

Påsken er oprindelig en jødisk fest som fejres til minde om dengang jøderne blev befriet fra slaveriet i Ægypten og kunne begynde deres vandring tilbage til det land vi i dag kender som Israel. Denne begivenhed fandt sted ca. 1280 før Kristi fødsel. Den første påske står beskrevet i 2. Mosebog kapitel 12
Den jødiske påskefest bestod bla. i at man slagtede og spiste et lam til minde om den første påske hvor jøderne skulle smøre lammets blod på deres dørstolper for at undgå den 10. plage, døden, som ramte alle ægypternes førstefødte. Dødens engel gik forbi de blodmærkede døre og det hebraiske ord for påske betyder da også netop "at gå forbi" eller er "at skåne".

Når kristne i dag fejrer påske så er det først og fremmest fordi at Jesus Kristus blev dømt og henrettet midt under den jødiske påskefest i Jerusalem.

Den kristne påske begynder med Palmesøndag hvor vi mindes Jesu indtog i Jerusalem, hvor han bliver modtaget af palmeviftende tilhængere. Siden fejres Skærtorsdag til minde om det særlige sidste måltid som Jesus fejrede sammen med sine disciple. Langfredag er mindedagen for selve Jesu død og påsken kulminerer så selve Påskedag som fejres for Jesu opstandelse.

Den kristne har altså ikke umiddelbart noget med den gamle jødiske påske at gøre. Og så dog! Meget af indholdet og symbolikken i den gamle jødiske påske finder vi igen i den kristne påske. Jesus kaldes fx også ofte for det "slagtede lam" fordi han - ligesom lammet i Ægypten - blev ofret for at vi skal skånes for døden og fortabelsen. Jødernes udgang af Ægypten sammenlignes så med den kristnes vandring mod det nye og evige liv som Gud har lovet alle som tror og tager imod Jesus og hans offer.

Påsken er den vigtigste af alle de kristne fester fordi Jesu død og opstandelse er altafgørende for hele den kristne tro. Jesu død var et offer som blev bragt, for at vi kan få nåde og forladelse for vores synder og mulighed for at få del i det evige liv.
Hvis Jesus ikke var blevet pålagt al vores skyld og var død som straf for det vi har gjort, så ville der ikke være nogen kristendom tilbage. Og hvis han ikke var opstået igen, så ville hans offer for os aldrig have fået nogen betydning, så ville det alligevel ikke kunne frelse nogen.
Derfor betyder påske også for kristne, at døden ikke får det sidste ord i menneskets liv. Der er mere liv til os alle, set i lyset af korset.

Glædelig påske til alle.






Opdateret d. 25.3.2015