Fastelavnstønde

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

---------------

Fastebrød
Tidligere var fastelavnsboller hvedeboller
, og altså ikke wienerbrødsboller som i dag.
Bollerne blev bl.a. solgt af omvandrende kagekoner.
I 1700-årene kunne man fx spise dem
ved at blande krummen med smør,
og siden udbløde herlighederne i varm mælk.
og firknoppen minder om fire boller, der er sat sammen.
Fastelavnskringler blev lavet af mel,
vand, salt og kommen.
Fordi dejen blev kogt før bagningen,
kunne kringlerne holde længe, helt op til et år!

---------------


Fastelavn,
indleder fastetiden frem mod påske.
Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske.
Og fastelavn markerer fastetidens begyndelse.
Fastelavn er derfor fast element i kirkeåret.

Fastelavn fejres ikke på en bestemt dato, men falder altid syv uger før påske.
Det kan derfor være fastelavn mellem
den 1. februar og den 7. marts.

Fastelavn var tidligere en fest der varede i flere dage, hvor der blev spist og leget med manér inden fasten, som var en bodstid.

Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme.
___________________
Hvidetirsdag
Tirsdag efter fastelavnssøndag
hedder hvide tirsdag.
Det er den sidste dag inden fastetiden,
som indledes askeonsdag, onsdagen efter fastelavn.
Hvide tirsdag har sit navn efter den spise,
som man oprindeligt nød her.
Nemlig en æggesøbe,
gerne med hvedebrød til.
Nogle steder var det også blot
mælk med hvedeboller i.
I andre lande spises der hvidt brød,
som var en fin spise i gamle dage

Askeonsdag
Navnet er en henvisning til den kirkelige fejring af dagen. Den katolske skik er:
Askeonsdagsmessen har som højdepunkt, at menigheden kommer op til alteret
og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret.
Asken, man benytter, stammer fra forrige års palmesøndagsgudstjeneste.
Palmegrenene, som bliver brugt palmesøndag
med henvisning til Jesu indtog i Jerusalem,
bliver efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt.
Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt til Askeonsdag det følgende år.
___________________


Opdateret d. 13.2.2012